Voldby Kirke

Voldby Kirke er desværre midlertidigt lukket pga. skimmelsvamp.

Voldby Kirke

Gl. Hammelvej 34 A

8450 Hammel

Voldby Kirkes historie

Bygningen

Kirken består af kor og skib fra tiden omkring år 1200, hvortil der, antagelig omkring 1500, er føjet et tårn, et såkaldt styltetår, som senere er ombygget, og hvortil kirken i hvert fald siden først i 1770'erne har haft sin indgang. Såvel ude som inde er bygningen i dag afgørende præget af en "hovedreparation" 1877-79.

Kirken står i dag udvendig i blank mur, mens tårnet og tilbygningen ved dets fod har rester af forrige tiders kalkning og oversvumning med cementmalling. Indvendig er væggende hvide, mens de velbevarede kassettelofter, med de kraftige, profilerede gesimser fortsat er ådrede. Kor og midtergang har bevaret de diagonalelagte teglfliser fra 1877-79. I forrummet ligger lysegrå skifer siden 1967.

Grundplan

Grundplanen er afsat med præcision; til det kvardratiske kor slutter sig skibet, der er proportioneret (i forholdet en tl kvardratroden af 3 i 17.) Dets langvægge flugter næsten med korets øst-vest-gående facader. Orienteringen har en mindre afvigelse mod syd.

Materiale
Bygningen er med skråkantsokkel opført af granitkvadre; nederste skifte er 50 cm højt, hvorefter skiftehøjden på sædvanlig måde aftager opefter.
Bagmurerne, der anes i skibet er af marksten, ligesom den forsvundne triumfgavl var det; skibets vestre taggavl, hvoraf et lille parti er bevaret og korets (indtil 1887) har udvendig været opmuret af kvadre.
Ved "hovedreparationen" blev praktisk taget alle facader ommuret, og ingen enkeltheder er i dag bevaret urørt. Når der ikke er forbandt mellem kor og skib, kan det være et produkt af omsætningen.

Indgangsdør

Begge skibets portaler er forsvundet, men før 1877 fandtes norddørens vestre karmsten og en "flad, glat" overligger på plads. Karmstenen, der fjernedes ved hovedreparationen var smykket i relief med "øverst mand med spyd, nedenunder en anden, som det synes, med en stav eller lignende i hånden; ved hans side et lille kors".

Tympanon

I Voldby sidder der i tårnet over indgangsdøren et relief af højst mærkværdig karakter. Man ser ét hoved, men på skriftebåndet er der to navne: Johannes og Mattæus. Stenen er på et eller andet tidspunkt gået i stykker. Måske da den blev taget ned fra sin oprindelige plads over syddøren. Da de to døre blev lukket, og der blev indgang gennem tårnets underrum, blev de to tympanoner brudt ned og genanvendt i kirken. Den blev i 1902 indmuret over indgangen i tårnets vestside. Mattæus er helt elementært angivet med engleattribut og Johannes med sin ørn. Og skulle hovedet i midten være Jesus? Det er næsten for meget til én sten. Er der ikke snarere to sten oprindelig, som er sat sammen til én?

Vinduer

I skibets nordside har der været to oprindelig, nu forsvundne vinduer. Samt i koret har der også været to vinduer, som i dag er tilmurede og hvor der i dag kun iagttages rektangulære overliggere, en i gavlen og en i nordsiden.

Sidealter

Mellem det beskedne inventar, præget af kirkens tilhørsforhold til Frijsenborg, må opmærksomheden samle sig om fløjaltertavlen, der nu hænger på skibets nordvæg. Den virtuost skårne tavle fra omkring 1520-25 med et specielt andagtsmotiv, udført af den bekendte Odense-billedskærer Claus Berg, har næppe oprindeligt været beregnet til en almindelig landsbykirke, men man kender intet til tavlens ældre historie.

I sommeren 2009 kommer epitafiet på ny i søgelyset. Den engelske forfatter Henry Lincoln regnes som direkte inspirator for Dan Browns bestseller ?Da Vinci Mysteriet? pga. sine kontroversielle teorier i bogen ?Helligt blod, hellig gral? (1982) om, at Jesus og Maria Magdalene sammen fik mindst ét barn, hvis direkte efterkommere skulle være den merovingiske kongeslægt i Languedoc-området.

Henry Lincoln besøger Voldby Kirke for at tage tavlen under nærmere øjesyn efter mulige spor af katarer, en kristen-gnostisk sekt i et hjørne af Sydfrankrig i Middelalderen, der blev udryddet af den katolske kirke. Uden at finde en direkte sammenhæng mellem katarer og scenerne på den gamle altertavle udtrykker Lincoln dog stor begejstring for det overvældende billedskærerarbejde i Voldby Kirke.

Beliggenhed

Voldby er beliggende 3 km sydøst for Hammel i terrænets laveste område.
Naturlandskabet i Voldby består af morænelandskab fra sidste istid. Jordbunden er overvejende ler, som blev liggende tilbage, da indlandsisen smeltede bort.

Voldby er en gammel landsby og kan dateres tilbage til omkring år 900 efter de sidste arkæologiske udgravninger i efteråret 2010, hvor byens kirke blev bygget. Dermed har byen eksisteret siden Vikingetiden og højst sandsynligt også før. Byens navn stammer tilbage til vikingetiden, hvor endelser på -um, -by og -torp var almindelige. Hvad endelsen -by angår, betyder ordet boplads eller bosted. Vold betegner på oldnordisk græsgang eller slette. Voldby betyder derfor byen på græssletten.

Kirken ligger nærmest midt i det lille sogn i landsbyen Voldby og er placeret på en lav højning. Kirkebakken hæver sig på vandløbets nordside.

Ejerforhold

Kirkens ejerforhold i middelalderen er ukendt. Med reformationen er den sandsynligvis kommet i kronens besiddelse, hvilket bl.a. fremgår af, at den ydede korntidende til Silkeborg Slot. I 1661 omtales kirken som kongens, men samme år overdrog han den (delvis) til Mogens Friis til Frijsenborg (i nabosognet); 1720 blev den tillige kongetienden tilskødet greven på Frijsenborg. Herefter hørte kirken under denne gård indtil den overgik til selveje 1. juli 1921.

Sognet, der i 1623 var anneks til Hammel, har antageligt været det allerede i 1558 og er det stadig.

Voldby Sognehus - Vesterled

I 1982 købte Voldby Menighedsråd et ældre hus på Gl. Hammelvej med ca. 1100 m2 grund vest for kirkegården til anlæg af parkeringspladser til kirken, etablering af materielgård til kirkegården samt nyindretning af redskabsrum, kombineret opholdstue for graveren og mødelokale for menighedsrådet (med tekøkken), toilet samt baderum for graveren (arkitekt Preben E. Jensen, Hammel).

For at få bedre pladsforhold til aktiviteterne i sognehuset blev redskabsrummet i 1994 inddraget og indrettet til møderum. Et nyt redskabsrum blev herefter opført ved kirkegårdens materialeplads øst for den gamle kirkegård.