Kirkehøjskole d. 27.-28. september

Kirkehøjskole d. 27.-28. september

Kirkehøjskole d. 27.-28. september

# Nyheder

Kirkehøjskole d. 27.-28. september

Kirkehøjskole Hadsten Højskole 27. – 28. september 2025 

Store danske teologer 

Det glæder os, at vi hermed kan indbyde alle, der måtte være interesseret i at deltage i Kirkehøjskole på Hadsten Højskole, og vi håber, at folk fra hele Favrskov har lyst til at være med. 

Du vil i løbet af denne weekend blive inviteret ind i de store danske teologers verden og få mulighed for at gå på opdagelse i Danmarks teologiske arv, der stadig præger såvel kirken som nationen. 

Vi skal høre om N.F.S. Grundtvigs visionære teologi og tanker om frihed, ånd og fællesskab, Søren Kierkegaards berømte eksistentielle refleksioner og filosofi, K. E. Løgstrups betragtninger om tilværelsens betydning, Johannes Sløks originale refleksioner om menneskets eksistens samt Anna Marie Aagaards tankevækkende befrielsesteologi og tanker om at have mod til at tro. 

Det kræver ingen forudsætninger at være med; blot en lyst til at blive lidt klogere på emnet. 

 

Program 

Lørdag 27. september  

08.30Ankomst og morgenkaffe 

09.00Velkomst, morgensang og program for dagene 

09.15Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet - oplæg om Grundtvig 

11.00Pause (med frugt og kaffe) 

11.15Ole Morsing, lektor emeritus i idéhistorie, Aarhus Universitet - oplæg om Kierkegaard 

13.00Frokost 

13.45Bjørn Rabjerg, ph.dk og højskolelærer i filosofi, Hadsten Højskole - oplæg om K.E. Løgstrup  

15.30Afrunding af dagen og kaffe/kage 

 

Søndag den 28. september 

08.00Ankomst og morgenkaffe 

08.30Morgenandagt ved sognepræst Lise Thorbøll Melchiorsen 

09.00Mikael Brorson, phd-studerende i teologi, Aarhus Universitet - oplæg om Johannes Sløk  

10.45Pause 

11.00Else Marie Wiberg Pedersen, lektor emeritus i systematisk teologi, Aarhus Universitet - oplæg om Anna Marie Aagaard 

12.45Afrunding af weekenden og frokost 

 

Praktiske forhold: 

For deltagelse i hele weekendens program (incl. mad) betales kr. 300,00 ved tilmelding på www.hadstenstorpastorat.dk/tilmelding 

eller fysisk på kirkekontoret i Hadsten, Kirkevej 5. Der åbnes for tilmelding fra den 1. april og tilmelding skal ske senest den 29/8. 

Kirkehøjskolen arrangeres i et samarbejde mellem Hadsten Storpastorat, Hadsten Højskole og støttes med midler fra Favrskov Provsti. 

Kirkehøjskolen afvikles i Foredragssalen, Hadsten Højskole, Østergade 49, 8370 Hadsten. Morgenmad og frokost serveres i spisesalen. 


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed