30/10/2025 0 Kommentarer
Halloween i Tinghuset og Hammel Kirke
Halloween i Tinghuset og Hammel Kirke
# Nyheder

Halloween i Tinghuset og Hammel Kirke
Vi glæder os til at se jer i Tinghuset og Kirken når vi (u)hygger til Halloween.
Vi glæder os til at se jer i Tinghuset og Kirken når vi (u)hygger til Halloween.
Tinghuset åbner kl. 16.00 og lukker igen kl. 19.30.
Her er der uhygge for de mindste fra omkring 1-5 år. De kan kravle igennem en sanselig bane fyldt med både lyde og lys samt enøjede bamser og ting til følesansen.
Der vil desuden være hyggehjørner med musik, sæbebobler og følekasser.
Derudover har vi rykket vores kreative hjørne fra Kirken til Tingsalen, så man også kan tegne, klippe og klistre mens de mindste leger i "sanse-tunnelen". Du er også velkommen til at medbringe egne kreative sysler fx strikkeprojekter og lignende. For at holde varmen på, hvad der plejer at være en kold aften, sørger vi for varm kakao og lidt sødt.
Kirken åbner ligeledes kl. 16.00. Her kan du komme ind og møde en rolig og stemningsfyldt kirke. Kl. 17.00 vil vores organist Niels Nørgaard spille kirken op og kl. 18.00 er der refleksion ved sognepræst Johannes Sextus Munk.
Uanset om du besøger kirken, Tinghuset eller begge steder er der garanti for hygge på en uhyggelig aften.
Kommentarer