06/02/2026 0 Kommentarer
Børneopera med fællesspisning
Børneopera med fællesspisning
# Nyheder

Børneopera med fællesspisning
Kom med til børneopera med fællesspisning torsdag d. 5. marts kl. 17.00 i Tinghuset
Koncerten varer ca. 30 min. og så er der fællesspisning efterfølgende. Tilmelding til spisning sker ved at sende sms til kirke- og kulturmedarbejder Astrid Andreassen på tlf. 29 31 36 42 med antal børn og voksne.
Børneoperaen hedder Susannas Bryllup og her kan du læse lidt om forestillingen:
Susannas Bryllup er en sprudlende, musikalsk og børnevenlig genfortælling af Mozarts klassiske opera Figaros Bryllup, denne gang set gennem øjnene på den kvikke og handlekraftige Susanna.
I en farverig blanding af opera, komik og fortælling følger publikum tjenerne Susanna og Figaro, der drømmer om at blive gift - hvis altså bare deres chef, den sure og selvoptagede Greve ville stoppe med at være sur og selvoptaget og give dem lov.
Forestillingen byder på Mozart-melodier fra den originale opera, hurtige kostumeskift og masser af humor for både børn og voksne. Sammen med en pianist tryller de to sangere en hel opera frem på en halv time, fyldt med musikalske højdepunkter, forviklinger og en udspekuleret plan, der får kærligheden til at sejre.
Susannas Bryllup er en varm og underholdende introduktion til operaens verden. Perfekt til børn fra 4 år og deres voksne - og ikke mindst alle, der elsker god musik og en rigtig lykkelig slutning.
Forestillingens udviklere - som også er de medvirkende på scenen - er Mariann Mikkelsen, sopran - Mikkel Baungaard Thomsen, baryton og Tony Tuan-Anh Nguyen, pianist. De har bl.a. alle studeret på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, og har tidligere arbejdet sammen på andre projekter, heriblandt koncerter, musicals og operaer.
Susannas Bryllup er initieret af og produceret til Herning Opera Festival 2025.
Vi glæder os til at se dig!
Kommentarer