Brug af mundbind i folkekirken

Krav om brug af mundbind i Folkekirken Fra torsdag d. 29. oktober og foreløbigt frem til d. 2. januar 2021 gælder kravet om brug af mundbind også Folkekirken.

Det betyder, at alle ansatte, besøgende i konfirmandstue og sognegård, frivillige, borgere på kirkekontoret og kirkegårdskontoret, kirkegængere, konfirmander, menighedsrådsmedlemmer og alle andre over 12 år skal bære mundbind (med mindre man af sundhedsmæssige årsager er undtaget).

Mundbindet skal bæres når man går ind i kirken/sognegården, når man bevæger sig rundt og når man går ud af kirken/sognegården igen.

Man skal ikke bære mundbind, når man sidder ned eller kortvarigt står op (fx for at lytte til en læsning i kirken).

Personale i kirkerne skal ikke bære mundbind under selve gudstjenesten eller den kirkelige handling, men der skal bæres mundbind/visir før og efter tjenesterne.

Har man glemt et mundbind eller visir, kan man henvende sig til en af kirkens medarbejdere og få et mundbind udleveret.

Del dette: