Præstegården

Hammels nuværende præstegård stammer fra 1878 som erstatning for den tidligere det bindingsværkshus fra omkring 1800, der i 1875 erklæres for saneringsmodent. 

Den nuværende præstegård er tegnet af arkitekt Kiilsgaard og opført af snedker Würtz (Voldby). Hele herligheden kostede dengang 12.080 kr. Et i datiden så betydeligt beløb, at den unge nytiltrådte præst og bygherre J.C.H. Møller blev nødsaget til at optage et 28-årigt 6 % lån. 

Præstegården var en moderne embedsbolig efter tidens forhold, som indeholdt både den lokalkirkelige administration (præstekontor, konfirmandstue i kælderen) og et hjem for præstens hushold, en familie på 8 foruden tjenestefolk.

I forbindelse med indflytningssynet noterer den daværende provst Deichmann med tilfredshed , at den nye bygning bl.a. har ?10 Kakkelovne samt Komfur, Strygeindretning og Grubekjeddel, hvilket alt befandtes af passende Størrelse og af forsvarlig Beskaffenhed?.


1897 præstegård


Pastor Møller

Selvom pastor (fra 1884 provst) Møller i første omgang vælger selv at drive præstegårdsjorden, så skal det løbende frasalg ses i lyset af den betydelige gæld, som den nye præstegård har påført ham.

Et bortsalg, der på sigt får konsekvenser ift. til det nye svine- og kohus i præstegårdens østre længe i 1886 (vestre længe indeholdt hestestald, konfirmandstue og kapellanbolig), der vurderes ikke at behøve at være så stor, da der på dette tidspunkt kun er 23 tdr. land forbundet med embedet. 
Provstegerningen og andre embedsforpligtelser udensogns betyder, at provst Møllers personlige engagement i landbruget efterhånden indskrænkes til deltagelse ved såning, køkkenhaven samt sine stoltheder: kørehestene.
I forbindelse med en større renovering i 1903 med bl.a. kloakering optages der nye embedslån.

Trods sygdom lykkes det provst Møller med præstelig bistand at blive boende i sit livsværk til sin død i 1914.

Da pastoratet på daværende tidspunkt tæller over 3000 indbyggere og derved 1000 flere end ved Møllers tiltrædelse i 1878, ansøger menighedsrådene (Hammel-Voldby-Søby) om enten en omstrukturering (Lading og Voldby lagt sammen) eller ekstra præstelig bistand, idet kapellanbolig findes i præstegårdens vestre længe. Ønsker der imidlertid ikke bliver imødekommet af ministeriet.


Pastor Hasselbach

I forbindelse med pastor Hasselbalchs tiltrædelse i 1915 bliver bl.a. de oprindelige kakkelovne udskiftet, mens længernes tage udskiftes på betingelse af, at de tilbageværende 12 tdr. præstegårdsjord ikke reduceres yderligere.

I 1919 godkender provstiet dog bortsalg af 2 tdr. land til opførelse af et nyt plejehjem (Skaghøj)
.
Ved stillingsopslaget efter Hasselbalchs afrejse i 1920 understreges det, at der er tale om en ?meget stor og rummelig Embedsbolig, der er sund, lys og luftig? nu med indlagt vand og elektrisk lys. 

I takt med byudviklingen inddrages af flere omgange dele af præstegårdhaven, dels til kirkegårdsudvidelse (se afsnit om kirkegård) dels til omlægning af de trafikale forhold ved Anbækvej/Vestergade.


Pastor Lundbye

 
 
 

Pastor Trærup

Da pastoratet fortsat er i vækst forsøges det igen at få tilført yderligere præstelige betjening. I første omgang må man stille sig tilfreds med bistand fra præsten i Lading, men i 1946 lykkes det at få en kaldskapellan. 

På grund af forhalinger omkring opførelse af kapellanbolig får kapellanen, pastor Værge, lov til at bosætte sig privat i Voldby. Ved Værges afrejse i 1963 bliver præsten i Lading igen residerende kapellan i Hammel, Voldby og Søby.

Pga. mangelsituationen efter besættelsen trækker en større renovering af præstegården ud, der bl.a. inkluderer etablering af badeværelse, centralvarme fra stokerfyr (erstattes af oliefyr i 1963/64 og fjernvarme 1994) og køkkenrenovering i 1952/53.

I 1962 udvides konfirmandstuen i vestre længe.


Pastor Henning Nielsen

I forbindelse med Trærups afsked i 1975 opstår der usikkerhed om præstegårdens fremtid. Den stigende befolkningstilvækst giver kirkegården voksende pladsproblemer, og borgmester P. Højgaard Therkelsen opfordrer derfor menighedsrådet til at overveje problematikken, da den lokale byplanlægning ikke kalkulerer med en annekskirkegård. En udvidelsesmulighed kunne derfor være inddragelse og nedrivning af præstegården og opførelse af en ny præstebolig andetsteds i forbindelse med præsteskiftet. 

Skønt præstegården står over for en betydelig renovering, fastholder flertallet i menighedsrådet dog med stiftsøvrighedens støtte, at præstegården skal bevares, og pastor Henning Nielsen kan med familie flytte ind i præstegården i 1976.

I Hennings Nielsens embedsperiode sker der afgørende forandringer af præstegården (badeværelse på 1. sal og etageisolering). I den vestre længe inddrages den gamle lejlighed, der bliver en integreret del af konfirmandstuen. Med etablering af køkkenfaciliteter og handicapvenlig rampe tilstræbes der tidssvarende mødefaciliteter. 


Eftertid

I den østre længe, der siden 1960'erne har huset graverkontor, etableres der i 1982 nyt kirkekontor til kordegn, frokoststue til personale samt kirkegårdskontor. Herved forlader den kirkelige administration nu fysisk præstegårdens stuehus.

I november 2009 flytter hele administrationen til Tinghuset.

Nyere løbende renoveringer af præstegården: nyt tag og køkken (1995), køkken, badeværelse og solgård (1998) m.m. samt omlægning af præstegårdshaven (2004).

Endelig erhverver Hammel menighedsråd i 1998 i forbindelse med oprettelse af en ekstra præstestilling yderligere en præstebolig på Solbakken.


Kilde

Ole Hyldegaard Hansen m.fl.: Hammel Præstegård 1878-2009. Bygningshistorie og præstegårdskultur gennem 130 år (2008).