Hammel Kirke

Bygningen
Hammel kirkes kerne er en kvaderstensbygning fra begyndelsen af det 13. årh. Koret er udvidet i begyndelsen af 1600 tallet. Tårnet blev tilføjet i senmiddelalderen, men fik sit nuværende udseende i 1881-82, da det på grund af "brøstfældighed" blev skalmuret. Murværket fra middelaldertårnet er stadig bevaret bag skalmuren i højde til lige under kirkeklokkerne.

I 2002 blev tårnets mure istandsat, og kamtakkerne på skibet fjernedes. Samtidig blev skiffertage på spiret og skibet udskiftet med bly, så hele kirkebygningen nu er blytækt, og vindfløjen, der blev opsat ved tårnets ombygning i 1881-82, fik ny forgyldning. Vindfløjen bærer den daværende kirkeejers mitialer - C.E.K.-J.V.F.


Indgangsdørene
I skibets vestende ses de oprindelige indgangsdøre, der nu er tilmurede. Over syddøren (mandsdøren) er der en overligger (tympanon) med et relief, der viser den korsfæstede, men sejrende frelser. Over norddøren (kvindedøren) er der også et tympanon med relief, der viser det centrale optrin i legenden om Skt. Eustachius og Skt.Hubertus, der møder Kristus i skikkelse af en hjort. 


Runesten
På den femte sokkelsten øst for syddøren ses en rest af en runeindskrift. Det er i sin tid en runesten, der er kløvet til sokkelsten, så der kun er seks runer tilbage. Tegnene ertydet som ULFSST (Ulfs sten). Da H.C. Andersen var gæst på Frijsenborg i 1865, viste grevinde Thyra ham stenen, og han omtalte den i sin dagbog. 


Sakristi
I 1737 opførte den daværende kirkeejer, grev Chr. Friis, et gravkapel ved korets østgavl. Denne tilbygning bevirker, at kirken set udefra har et atypisk udseende. Det virker, som om koret er længere end skibet, i modsætning til det, der ellers er kendetegnende for de danske landsbykirker. 

Kirken har været hovedkirke for familien Parsberg på hovedgården Jernit fra 1583 og siden hen for grevskabet Frijsenborg fra 1672 til 1929, da kirken overgik til selveje. 


Skibets loft.
Der et fladt gipsloft med stukkaturer fra midten af l700erne. I midten af loftets østside er der en ornamentik med kronet dobbeltovaler, der bærer initialerne for grev Christian Friis (t 1763) og hustru øllegaard Gersdorff (t 1734). I de fire hjørner er der lignende ornamentik. Hjørnefelterne bærer initialerne for parrets 4 døtre og deres ægtefæller, placeret efter alder i solretningen, begyndende i nordøst. 


Koret
Det har 2 gotisk prægede krydshvælv, og i væggen mod nord er isat en gravplade over Valdemar Parsberg (t 1608) og hustru Ide Lykke (t 1618) samt deres børn, Verner (f 1586) og Beate (t 1593). Deres 4 kister var nedsat i krypten under koret. På grund af bygning af varmeanlæg blev kisterne i vejen. De jordiske rester af Parsberg familien blev samlet i én egetræs kiste, der blev nedsat i et gravsted ved østenden af kirkebygningen. Gravstedet er markeret med en granit vinduesoverligger, der kan stamme fra den nedrevne Jernit kirke ligesom der ligger en tilsvarende overligger ude på kirkegården.