Det første kirkeblad

I slutningen af 1940'erne påbegynder det frivillige kirkelige arbejde i Hammel udsendelsen af et fælles foreningsblad "MÅNEDSBLAD for K.F.U.M. og K.F.U.K. Hammel", et foldet A4-ark der med en månedsoversigt over gudstjenester, det frivillige kirkelige arbejdes aktiviteter samt en lille opbyggelig artikel tenderer et kirkeblad. 

Indtil da har den kirkelige information fortrinsvis været de mundtlige og skriftlige bekendtgørelser henholdsvis fra prædikestol og i dagspressen. Bladet finansieres bl.a. via reklamer, f.eks. for "Frijsenborg Gorgonzola og Roquefort" fra Herregårdsmejeriet i 1954, som skyldes frk. Sigrid Bech-Andersens stilling som både godsforvalter og formand for KFUK i Hammel.

De indhøstede erfaringer får Indre Mission i Hammel til i 1960 at forslå menighedsrådene at udgive et kirkeblad. Ideen modtages positivt, og menighedsrådene opfordrer præsterne Mads Trærup og Eilif Værge til at arbejde videre med sagen i samarbejde med nabosognene.

Kirkebladet som samarbejde mellem flere sogne

To år senere - i 1962 - udkommer det første officielle kirkeblad. 
Dets udseende kendes ikke, men har måske mindet om det tidligst bevarede blad fra 1974: et foldet A4-ark med stregtegninger af pastoratets kirker som fast forsidemotiv og arrangementsinformationer på bagsiden. 
Midtersiderne forbeholdes artikler forfattet af de deltagende sognes præster på skift, da kirkebladet er et fællesprojekt for pastoraterne Hammel-Voldby (før 1974 også Søby), Lading, Skorup-Tvilum, Haurum-Sall-Houlbjerg- Granslev, Lyngå-Skjød-Lerbjerg og Vejerslev-Aidt-Thorsø. 
Bladet udkommer 6 gange årligt, men dets beskedne omfang udelukker f.eks. adresser og telefonnumre på præster og andet personel som forudsættes bekendt.

Et redaktionsudvalg nedsættes

Især pladsmanglen får Hammel menighedsråd til at arbejde med planer om et nyt layout og nedsættelse af et kirkebladsudvalg, og i 1982 indbydes de øvrige sogne til et "redaktionsmøde". 
Bortset fra Vejerslev, Aidt og Thorsø, der fra 1983 samarbejder med nabosogne i Viborg Stift går alle nabosogne ind i projektet. En "redaktionskomité" med en repræsentant fra hvert pastorat bliver nedsat. Hidtil har præsterne stået for koordineringen, men fra Hammel-Voldby overtager Liss Risgaard nu efter sognepræst Henning Nielsen.

Logokonkurrence. I 1983 udskriver Hammel og Voldby menighedsråd en konkurrence til et nyt bladlogo. De præmierede forslag er tegnet af Lene Fogtmannn (til venstre) Ove Rosenkvist (i midten) og Ib Ulrich (til højre). Fogtmanns forslag anvendes som kirkebladets logo i 1984, Rosenkvists 1985-91.

Præsterne bidrager fortsat efter tur til midtersiderne.

Kirkebladet indeholder nu også fotos (sort-hvid), tegninger og vignetter på midtersiderne. Den fortsatte pladsmangel nødvendiggør efter behov en ekstra slip på kirkebladet til adresser.

I 1989 overtager Bent Madsen Liss Risgaards plads i redaktionsudvalget.

Hammel - Voldby Kirkeblad

I 1991 reformeres kirkebladet igen. Otte sider sat op i tre spalter giver nye muligheder. En forside med tofarvet bjælkeopstilling med en indholdsoversigt introduceres.

Side 2 reserveres information om kirkelige handlinger, relevante navne, adresser og telefonnumre, som i 2001 komprimeres til spalten "Kirkelig information".

Tre sider afsættes til artikler og to sider til meddelelser om kommende aktiviteter. På bagsiden bringes en gudstjenesteliste.

I det første nummer skriver redaktør Søren Nedergaard et indlæg under overskriften "Nyt kirkeblad ? hvorfor nu det?". Her gøres der rede for, at udvidelsen skyldes menighedsrådenes ønske om et mere læseværdigt kirkeblad. Nedergaard understreger, at der er tale om en igangsat proces, og at redaktionens hensigt er fortsat at gøre bladet bedre. Et større kirkeblad er selvfølgelig ikke billigt, og Nedergaard bemærker, at frivillige bidrag fra læserkredsen derfor vil blive modtaget med tak, ligesom udensogns boende vil kunne abonnere på bladet for 100 kr. årligt. Et nyt tiltag er rubrikken "Meddelelser fra menighedsrådene", hvis navn i 1998 ændres til "Siden sidst".

I 1992 ophører det mellempastorale kirkebladssamarbejde, da menighedsrådene i Hammel-Voldby gerne vil "forsøge at stå på egne ben". Det nye koncept videreføres, hvor forsidebjælkerne i begyndelsen skifter farve hvert år (1991:grøn, 1992: lilla, 1993: rød, 1994: blå, 1995: grøn), indtil den lilla fastholdes fra 1996.

I 1992 bringes første gang årets konfirmandbilleder. Også portrætter af kommende koncertsolister og foredragsholdere, tiltrædende og afgående personale, samt billeder fra afholdte arrangementer dukker nu op, ligesom redaktør Søren Nedergaard fotograferer motiver til bladet rundt om i pastoratet.

Kirkebladet indeholder nu længere artikler om kirkelige og historiske emner, interviews med landskendte kulturpersonligheder eller lokale folk. I 1996 udvides bladet til 12 sider, og udkommer fremefter kvartalsvis.

I 1998 bliver Anne-Kjestine Pedersen (Voldby) redaktør, hun afløses i 2001 af Lene Fogtmann. Efter menighedsrådsvalget i 2004 får Bent Vedsted ansvaret for kirkebladet, og i 2005 introduceres der nu farvebilleder i kirkebladet på forside og i første omgang på udvalgte sider (bl.a. konfirmandbillederne fra 2006). Fra 2007 bringer bladet en oversigt over døbte i Hammel og Voldby med familiernes tilladelse. I 2008 bliver Claus Haaning Andersen redaktør, og al kirkebladskommunikation foregår nu elektronisk

Kirkebladet et centralt informationsorgan også i fremtiden

Under kirkebladets fortsatte udvikling har der hele tiden været tale om et parløb med de øvrige informationsformer: bekendtgørelser fra prædikestol og avisomtale. Selv om menighedsrådene snart åbner en elektronisk hjemmeside, vil kirkebladet dog fortsat være et af kirkernes informationsorganer.