Specielle grave og gravsteder

Parsberg - godsejeren
Sydøst for kirken står en gammel granitoverlægger fra et romansk vindue, hentet fra grevskabet Frijsenborgs ?stensamling?. Stenen er muligvis en rest fra den gamle Jernit kirke, men tjener nu som gravsten over Parsbergernes sidste gravsted. Valdemar Parsberg var sammen med hustruen Ide Lykke og børnene Verner og Beate oprindeligt stedt til hvile i en gravkrypt under kirkens kor, men da gravkrypten blev omdannet til fyrrum i 1897, samledes de jordiske rester i én egetræskiste, anbragt i Frijsernes kapel, indtil de senere blev gravsat på kirkegården.


Bredefeld - distriktslægen
På nordsiden af kirken ligger Johann Christian Bredefeld (1740-1804) begravet. Han var læge for grevskabet Frijsenborgs beboere fra 1770-1804, hvor han døde af en blodforgiftning, som han fik under medicinfremstilling. Bredefelds ry som en dygtig og afholdt læge kom vidt omkring, og mange udensogns opsøgte ham, bl.a. præsten Niels Blicher, digteren Steen Steensen Blichers far. Digteren kvitterede siden for faderens helbredelse med en fri gendigtning om godslægen i novellen "Landsbydoktoren", der begynder med ordene: "Fra den skønne herregård Friisenborg ser du igennem en lang og mægtig granallé ned til den lille, venlige by Hamme"l. Gå engang der ned.

På godsforvalter Tommesens initiativ og med økonomisk støtte fra Sofie Magdalene von Gram, godsejer Frederik Krag-Juel-Vind-Frijs? mor, der dengang boede på Frijsenborg, blev der i 1805 rejst et gravmonument af hvidt marmor over Bredefeld, der i 1842 blev forsynet med de nuværende stående granitsborner med dobbeltophængte jernringskæder imellem.
På stenen ses bl.a. en frise med krydsende grene i relief, en metalsommerfugl som symbol på den flygtende sjæl samt et relief af en taske og forskellige kirurgiske instrumenter under to hænder, der mødes ved en øjenoperation.

Indskriften er forfattet af Sofie Magdalene von Gram:
Her hviler
Lægen
Velgjøreren den i alt saa udmærkede
Johann Christian Bredefeld,
Födt den 5te. aug. 1741 (fejl for 15. aug. 1740).
Efter 34 Aars Utrættelig Virksomhed,
Döde han den 14de Martii 1804.
Hans Udödelige Navn fortjener Eftermæle,
derfor skal dette Sorgens Echo ? denne Sten ?
altiid sige os ? gjentage for vore Børn,
at han, der fortiente meget, fik intet af os
uden vor Tak, vor Kjerlighed?.
Her randt vor Taare, da vi saae ham segne ned,
Her tørres den ? thi see ? han nyder evig Fred.


På modsatte side: 
Højagtelses og Taknemmeligheds Minde af Grevskabet Frijsenborgs, Geistlige og Verdslige Beboere, samt Veltænkende Fremmede, og Ejeren Krag Iuel Wind Frijs?

Hammel by har hædret Bredefelds minde ved i 1960'erne at opkalde en vej efter ham.


Schiöler - sognedegnen
På kirkens nordside er rejst en mindesten af marmor med kors foroven for Nicolai Peter Schöler (1772-1851), der i 1797 blev lærer i Hammel, hvor han virkede resten af sit liv. Schøler var videnskabelig anlagt og skrev afhandlinger om bl.a. dyrkningsmetoder, mergling, brændevinsbrænding og metereologi og ved sit 50-års lærerjubilæum blev han hyldet af høj (bl.a. pastor Andresen) som lav som deres lærer, degn og praktiske og teoretiske vejleder, bl.a. omkring sammenhængen mellem berberis og misvækst (sortrust), der affødte berberisfejden mellem Schiøler og godsforvalter og senere birkedommer Tommesen. 

Schöler døde som følge af en lungebetændelse efter havearbejde.

Mindestenens inskription er:
Minde
Om
Menneskevennen Nicolai Peter Schöler
født i Flaut Osby Sogn ved Haderslev
d. 9 Marts 1772
i 54 Aar Sognedegn for Hammel
Voldby og Søby Menigheder
efter et virksomt daadrigt Liv
død i Hammel d.- 29 April 1851
Han var en kjærlig Raadgiver for Mange
En sand christelig Trøster og Velgjører for
Betrængte og Lidende

I 1960'erne opkaldte Hammel by en gade efter Schøler.


Andresen - sognepræsten
I kirkegårdens nordlige ende står et gravminde for Peter Michael Andresen (1810-1877), der efter 4 år som kapellan i Vellev blev udnævnt til sognepræst i Hammel, Voldby og Søby i 1841, hvor han virkede resten af sin embedstid, respekteret af menighederne som en alvorlig, nidkær præst af den mynsterske slags. 

Da han i 1848 blev enkemand, stod han med eneforsørgeransvaret for to børn, hvilket ikke var befordrende for hans tilbøjelighed til tungsind, der bevirkede, at tyskerne under besættelsen af Hammel i 1849 efter sigende skulle have omtalt den lokale præst som "ein Mürrischer kerl, en knotten gnavpot". 

Pastor Andresen tilskrives imidlertid også æren for, at "præstens bøg" stadig kan ses i Frijsenborg-skoven. Et ca. 260 år gammelt bøgetræ, der normalt sprang ud en uge før de øvrige bøgetræer. Ifølge beretningen hindrede Andresen på en spadseretur i 1850?erne skovarbejderne i at fælde det og fik greven til at frede træet, som stadig den dag i dag springer ud før de andre.

Inskriptionen lyder:
Peter Michael Andresen
Født d. 3 Marts 1830.
Kaldet til Sognepræst for Hammel
Voldby og Søby Sogne d. 12 Mai 1841
Død d. 24. Octobr. 1877.
Hvadsomhelst der er sandt,
Hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt,
Hvad der er reent, hvad der er elskeligt
Derpaa giver agt.
Phil. 4.8.

Hammel Voldby og Søby Menigheder
satte ham dette Minde.


Ditzel og Tilemann - distriktslægen og godsforvalteren
Syd for kirken står to markante gravsten på samme gravsted, den ene for Christian Andreas Ditzel (1805-1893), den anden for Henrik Christian Georg Tilemann (1835-1923).

Ditzel tiltrådte i 1837 som godslæge på Frijsenborg, og i modsætning til forgængere som f.eks. Bredefeld kunne han assisteres i sin gerning af et lokalt apotek fra 1842. Ditzel var på mange måder forudseende og var for længst begyndt at koppevaccinere under indtryk af smitsomme sygdommes hærgen iblandt grevskabets befolkning, inden det blev lovpligtigt. 
Foruden lægegerningen interesserede Ditzel sig for bl.a. dyrkningsmetoder, husdyravl og fattigforsorg. 

I 1883 trak Ditzel sig tilbage som embedslæge og overlod stillingen til sønnen P.W.H. Ditzel, men fortsatte som privat praktiserende. I 1893 indsamlede egnens beboere midler til et mindesmærke for den nu 88-årige læge. Det både trøstede og glædede C.A. Ditzel, at hans nyligt afdøde søns navn også blev påført den obeliskformede mindesten, som blev afsløret den 14. maj (står i dag ved Hammel Neurocenter på hjørnet mellem Voldbyvej og Urbakkevej). 

En uge senere døde Ditzel efter kortvarig sygdom og blev begravet den 29. maj på Hammel kirkegård under et mægtigt opbud.

HER HVILER I HERREN
CHRISTIAN ANDREAS
DITZEL
ETATSRAAD R. AF D.
DISTRIKTSLÆGE
PAA GREVSKABET FRRIJSENBORG
1837 ? 1887
F 19/4 1805 *1steG 19/4 1837 * 2denG 11/11 1852
D 22/5 1893

HANS FØRSTE HUSTRU
EDELE WILHELMINE DITZEL
FØDT HEIBERG
F 20/5 1815 D 23/8 1850

DERES BARN
EDEL WILHELM DITZEL
F 20/8 1850 D 3/1 1851
JEG ER OPSTANDELSEN OG LIVET
HVO SOM TROR PAA MIG, OM HAN
END DØR SKASL HAN DOG LEVE
JOH. 11,25


Ingeniør Tilemann var Ditzels svigersøn. I 1860-1863 var han huslærer på Frijsenborg, før han blev forfremmet til godsforvalter. Efter en kort forflyttelse til godserne Boller og Møgelkær, vendte han tilbage som godsforvalter for Frijsenborg og Stensballegård i 1866 og frem til 1916. 

Sideløbende bestred Tilemann periodevis formandsposter i Landboforeningen, Sparekassen og Hammel Bank. 

Tilemann var også selvlært fotograf, og han forevigede fester og gæster på Frijsenborg, bl.a. H.C. Andersen under dennes besøg i 1863 og 1865, der da også nævner godsforvalteren i sine dagbogsnotater.

HERUNDER HVILER
Henrik CHR. G. TILEMANN
CAND. POLYT. R. AF D.
GODSFORVALTER PAA
GREVSKABET FRIJSENBORG
1864 ? 1917
FØDT 7. AUG. 1835 Død 7. FEBR. 1923
OG HANS HUSTRU
BETTY MARGRETHE TILEMANN
FØDT DITZEL
FØDT 10. FEBR. 1838 GIFT 25. NOVB. 1863
DØD 25. FEBR: 1904
DE LEVEDE OG DØDE I DEN KRISTNE TRO
OG STRÆBTE I LIVET AT HANDLE
SAALEDES MOD ANDRE SOM DE ØNSKEDE
AT DE SKULDE HANDLE MOD DEM

Hammel by har opkaldt veje efter både Ditzel og Tilemann, sidstnævnte endda to (Tilemannsvej og Ny Tilemannsvej).