Barnedåb

Barnet skal have navn senest 6 måneder efter fødslen, enten ved dåb eller navngivning.
Regler for fornavne, mellemnavne og efternavne kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside www.ankestyrelsen.dk/navne

eller på
www.borger.dk

Dåben foretages almindeligvis som et led i søndagsgudstjensten eller på de specielle dåbslørdage som afholdes 4 gange om året. (Ring til kirkekontoret for disse datoer)

Inden barnedåben:

  • tidspunktet for dåben aftales med kirkekontoret
  • ca 14 dage før aftales en dåbssamtale med præsten
  • barnets navn samt navn og adresse på mellem 2 og 5 faddere (dåbsvidner) oplyses til kirkekontoret senest to uger før dåben

Cirka 14 dage før dåben bliver familien kontaktet af præsten for at træffe aftale om en samtale vedrørende dåbshandlingen.

I Hammel og Voldby kirker ligger dåben i begyndelsen af gudstjenesten.

Af hensyn til kirkernes begrænsede pladsforhold er der normalt højst to dåb ved de almindelige gudstjenester.

I forbindelse med barnedåb får familien foruden dåbsattest også en billedbibel som dåbsgave fra kirken som hjælp til oplæringen i den kristne børnelærdom.