Babysalmesang og musikalsk legestue

Babysalmesang er et tilbud for forældre og deres babyer i alderen 3-9 måneder.

Fortsættelsen Musikalsk Legestue er for de 1-3 årige - som regel sammen med deres dagplejemødre, men alle børn i aldersgruppen er velkommen.

Hold øje med hjemmesiden for de nøjagtige datoer. Vi følger normalt skolernes ferier.

Babysalmesang og musikalsk legestue er en sjov og utraditionel måde at udvide sine sang- og salmekundskaber.

Babysalmesang er en måde at være sammen med sin baby omkring sange, salmer og remser. De voksne lærer sange og sanglege, som kan bruges derhjemme, til at trøste eller til at få baby til at sove.

Underviseren og babyernes voksne synger, danser og leger, imens baby lytter, ser, ligger på gulvet, sidder på skødet, på armen eller glider ned ad knæet – eller bare sover eller bliver ammet. Der er ingen krav om, at baby skal gøre noget bestemt eller lytte på en bestemt måde.

Man synger, lytter og leger sammen en halv times tid i en afslappet atmosfære, bagefter kan man sidde sammen over en kop kaffe i Tinghuset og tale sammen med de andre voksne.

Babyer kan da ikke synge?

Ikke endnu, selvfølgelig. Men de kan lytte, og vil senere kunne genkende, det de har hørt som små – de kan endda genkende meget af det, de hørte inde i maven.

Hvorfor skal vi det?

Babyen får en oplevelse for livet, dels vil barnet senere kunne huske, hvad man hørte som lille, dels udvikler baby balance- og rumsansen ved at lytte til musik og sang.

Babyen elsker at høre sin mors eller fars stemme, gerne med lidt melodi på.

Sange er en fantastisk måde at få sin baby til at slappe af og falde til ro på, og kurset er en hjælp til forældrene at lære nogle (nye) sange og sanglege. Som voksen er det også dejligt at kunne synge og kende nogle sange.

Hvor gammel skal baby være for at være med?

Den ideelle alder for babysalmesang er 3-9 måneder. 

- - - - - - - - - -

Bemærk at der er et begrænset antal pladser på hvert hold!

Babysalmesang ledes af kirkesanger Maria Bordinggaard Ghahremani

Musikalsk Legestue ledes af organist Malou Reitberger

tilmelding på: hammel.sogn@km.dk 

Babysalmesang om fredagen kl. 9:30

Babysalmesang i Hammel Kirke.

varetages i efteråret af organist Malou Reitberger og organist Vibeke Busch

Tilmelding/forespørgsel til hammel.sogn@km.dk

Begynder 8.9. kl 9.30 i kirken i Hammel. Alle babyer er velkomne!

Datoer 2017/18:

8.9., 15.9., 22.9., 6.10., 13.10., 27.10., 3.11., 10.11., 17.11., 1.12 (juleafslutning)

12.1., 19.1., 26.1., 2.2., 9.2., 23.2., 2.3., 9.3., 16.3., 6.4., 13.4., 13.4., 20.4. (afslutning)

 

 

Musikalsk Legestue

Musikalsk Legestue i Hammel kirke for de 1-3-årige om tirsdagen kl. 9.30- ca 10.30

Legestuen er en fortsættelse af Babysalmesang, men mere aktiv, og med hensyntagen til børnenes behov for at bevæge sig.

Alle er velkommen, dagplejemødre eller hjemmegående, eller bedsteforældre.

Bare mød op - tilmelding er ikke nødvendig.

Med venlig hilsen,

Organisterne Malou og Vibeke

Vi mødes i Hammel kirke (medmindre den er optaget af en kirkelig handling)

Datoer 2017/18: 22.8., 29.8., 12.9., 19.9., 26.9., 3.10., 10.10., 31.10., 7.11., 21.11., 28.11. (afslutning)

9.1., 16.1., 23.1., 30.1., 6.2., 20.2., 27.2., 6.3., 20.3., 10.4., 17.4., 24.4. (afslutning)